CO2 rapporten kan være input til din virksomheds CO2 regnskab eller bæredygtighedsrapportering. Den er udviklet for at give virksomheder:
- overblik over CO2 udledning fra brændstof, naturgas og el købt hos DCC Energi
- input til bæredygtighedsrapportering eller CO2 regnskab
- rådgivning om muligheder for at vælge andre produkter med lavere CO2 aftryk
Rapporten indeholder:
Pr. produkt:
- mængde leveret
- CO2 aftryk opgjort i scope 1, 2 og 3
Lidt om begreberne inden for CO2 rapportering:
- EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering
- Hvad er et CO2 regnskab?
- Scopes i henhold til GHG-protokollen
Øgede krav om rapportering
Store virksomheder skal allerede i dag redegøre for deres arbejde med bæredygtighed og i henhold til EU-direktivet CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) bliver flere og flere virksomheder pålagt at rapportere om bæredygtighed.
Selvom din virksomhed ikke er direkte underlagt CSRD, så kan du som leverandør eller samarbejdspartner til større virksomheder forvente at skulle levere data om bæredygtighed, da de store virksomheders rapportering skal omfatte hele værdikæden.
Rapporten dækker typisk et kalenderår
CO2 rapporten er udviklet for at give overblik og understøtte arbejdet med rapportering om bæredygtighed. Som udgangspunkt gælder den for et kalenderår og udsendes hvert år i januar.
Vi har også mulighed for at levere data for andre perioder. Kontakt jeres faste kontaktperson eller kundeservice, hvis I har ønsker om andre perioder end kalenderår.
Muligheder for at reducere CO2 aftrykket
Vi er altid klar med rådgivning om effektivisering af energiforbruget og muligheder for at vælge andre produkter med lavere CO2 aftryk.