Der er mange faktorer, du skal forholde dig til for at finde den ladeløsning, der passer bedst til dine behov. Noget er lovgivning og andet hænger sammen med dit kørselsbehov, hvor og hvornår du kan oplade samt hvordan du ønsker at finansiere din ladeløsning.
Nedenfor finder du råd og svar på de vigtigste spørgsmål:
Skal du eje eller leje ladeboksen?
Der er flere muligheder for at finansiere din ladeboks. Hos nogle udbydere af ladeløsninger har du mulighed for at leje din boks. Her er startprisen ofte noget lavere end når du køber en ladeboks, hvorimod den månedlige ydelse er noget højere. På sigt betyder det, at det er billigere at købe en ladeboks.
Når man skifter fra en brændstofbil til en elbil kan det være svært at finde rundt i, hvad der er bedst for en selv. Vi vil gerne rådgive vores kunder bedst muligt, så de får en løsning, som passer til deres kørebehov.
Abonnement eller betaling pr. kWh?
Nogle ladeudbydere giver mulighed for at lade ubegrænset – både ude og hjemme – mod et højere månedsabonnement. Om det er den billigste løsning afhænger meget af, hvor ofte du lader på farten, hvor meget du kører og dine muligheder for at lade hjemme, samt de aktuelle elpriser.
Ladeløsning med eller uden refusion?
Som elbilejere kan du få en refusion af din elafgiften, når du oplader din bil derhjemme. Det kræver dog, at du har en serviceaftale tilknyttet din ladeboks og at du ikke har andre refusionsordninger i husstanden – eksempelvis elopvarmning, solpaneler mv.
Hvis du har et begrænset forbrug på din ladeboks skal overveje, om du overveje, om du har behov for en serviceaftale til din ladeboks. Bemærk dog at der ofte er indbygget garanti og kundeservice på ladeboksen i serviceaftalen, hvilket er værd at have.
Få en ladeboks fra DCC Energi
Komplet løsning til hjemmeopladning af din bil inkl. serviceabonnement med drift og vedligeholdelse
- Oplad når strømmen er billigst
- Refusion af din elafgift
- Teknisk service 24/7
Selv med et begrænset ladebehov, vil serviceaftalen dog være lønsom alene på grund af refusionen.
Hvis du kører under 6.000 km om året, kan du overveje, om du skal have en serviceaftale.
Variabel eller fastprisaftale på el?
Elprisen er en afgørende faktor for økonomien for dig som elbilejer.
Der er grundlæggende to typer elaftaler – fastpris eller variabel pris på el, hvor prisen skifter time for time. I de perioder hvor elnettet ikke er så belastet, er prisen typisk lavere, end når der er høj belastning på nettet.
Hvis du har en app og egen ladeboks, har du typisk mulighed for at tilrettelægge din opladning til perioder, hvor strømmen er billig, hvilket for det meste er om natten. Derfor kan det (næsten) altid bedst betale sig at have en aftale med variable pris.