Hvert år i august rykker knap 60.000 glade festivalgæster i en uge ind i bøgeskoven ved Skanderborg. Ud over festen og musikken kan de mange gæster også glæde sig over, at der praktisk taget ingen lugt er fra de mobile maskiner og generatorer, der leverer strøm til bands, boder og barer. Og ovenikøbet udleder brændstoffet færre partikler og har et meget lavt CO2 aftryk. Smukfest benytter nemlig HVO i stedet for diesel.
Den mest mærkbare forskel er, at HVO ikke lugter og udleder færre skadelige partikler. Og derudover har HVO den helt store fordel, at CO2 aftrykket er cirka 90 % lavere end ved brug af diesel.
Jakob Holm, konsulent i Skanderborg Festivalklub/Smukfest
Fakta om HVO
Flydende brændstof til dieselmotorer fremstillet af 100 % biomasse i stedet for råolie, typisk brugt madolie.
- Har et lavt samlet CO2 aftryk
- Forbrænder renere end diesel
- Udleder væsentlig færre skadelige stoffer og mindre røg
Fri for lugt af diesel
Rent teknisk er der ikke forskel på, om du fylder diesel eller HVO 100Bio på maskinerne. Den mest mærkbare forskel er, at HVO ikke lugter og udleder færre skadelige partikler. Derudover har HVO den helt store fordel, at CO2 aftrykket er cirka 90 % lavere end ved brug af diesel.
Lidt grønnere hvert år
”Vores navn og placering i naturskønne omgivelser forpligter os over for miljøet og gæsterne. Vores bestyrelse har et mål om at gøre Smukfest lidt grønnere hvert år. Først skiftede vi til GTL Fuel, som er baseret på naturgas og derfor forbrænder renere til fordel for mennesker og nærmiljøet.
Nu har vi valgt at skifte fra GTL til HVO, da det er baseret på biomasse og dermed har den helt store fordel, at CO2 aftrykket er cirka 90 % lavere. Samtidig har HVO samme fordele som GTL – så godt som ingen røg og lugt”, siger han.