Hvad er HVO?
Vil du vide mere om HVO til din virksomhed?
Gå til hovedsiden og læs mere: HVO 100Bio eller tag en snak med en af vores konsulenter
HVO er flydende brændstof til dieseldrevne motorer. Forkortelsen står for Hydrotreated Vegetable Oil, og det er et 100 % biobaseret brændstof. Mange kalder derfor også brændstoffet for HVO 100 eller HVO biodiesel.
Du kan bruge HVO direkte i eksisterende dieselmotorer, og HVO fungerer i alle blandingsforhold med diesel – fra 0 til 100 %. Du kan derfor nemt skifte mellem diesel og HVO. Den store fordel ved HVO er, at den samlede CO2e udledning er op til 90 % lavere ved brug af HVO frem for diesel. Det passer godt i en tid, hvor der er stort fokus på at reducere udledning af CO2, fordi det i forvejen høje indhold af CO2 i atmosfæren fører til global opvarmning.
Læs også: Fordele og ulemper ved HVO biodiesel
Det er nemt at skifte, da HVO og diesel kan blandes
HVO kan blandes med diesel i alle forhold. Delvis brug af HVO er derfor også muligt.
CO2e – CO2 ækvivalent
CO2e er den enhed, der anvendes til at udtrykke en given drivhusgas samlede klimaeffekt i forhold til den mængde CO2, der ville skabe den samme opvarmning.
På den måde kan en virksomhed klimaaftryk udtrykkes som et enkelt tal, selv om det består af forskellige drivhusgasser som fx kuldioxid, metan og lattergas.
- Der kan iblandes op til 30 % HVO i diesel, og så er dieselnormen EN590 fortsat opfyldt.
- Overstiger iblandingen 30 %, er det dieselnormen EN15940, der gælder.
Hvad er forskellen på HVO og traditionel diesel?
Grundlæggende har HVO og diesel de samme tekniske egenskaber. Der er dog forskel på cetantal, vægtfylde, indhold af aromater og svovl. Derfor er de to produkter godkendt efter forskellige brændstofnormer; EN590 gælder for diesel og EN 15940 gælder for HVO.
Diesel udvindes af råolie ved destillering på et olieraffinaderi, mens HVO fremstilles ved såkaldt hydrobehandling af biomasse – typisk af brugt madolie, men også af animalsk affaldsfedt fra fødevareindustrien, fiskeolie fra affaldsfisk og vegetabilsk olie.
HVO har højere cetantal og meget lavere indhold af sundhedsskadelige stoffer som aromater og svovl. HVO forbrænder derfor bedre og renere end diesel.
Egenskab | Enhed | EN 590 Diesel | EN 15940 HVO 100Bio Klasse A | Kommentar |
---|---|---|---|---|
Cetantal | Min. 51 | Min. 70 | Et højt cetantal giver bedre tændvillighed og dermed renere forbrænding, som reducerer udledning af skadelige stoffer og røg væsentligt | |
Vægtfylde ved 15°C | kg/m3 | Min. 815 Max. 845 | Min. 765 Max. 800 | Det lidt højere masseenergiindhold og det høje cetantal betyder, at brændstoføkonomien typisk er nærmest uændret, selvom vægtfylden af HVO er lidt lavere |
Samlet indhold af aromater | % (m/m) | Max. 1 | HVO har et meget lavt indhold af sundhedsskadelige aromater | |
Indhold af polycykliske aromatiske kulbrinter | % (m/m) | Max. 8 | HVO har et meget lavt indhold af sundhedsskadelige aromater | |
Svovlindhold | mg/kg | Max. 10 | Max. 5 | HVO har et lavt indhold af sundhedsskadeligt svovl |
Hvordan fremstilles HVO biodiesel?
HVO hører under kategorien biodiesel og fremstilles af 100 procent genanvendt biomasse – typisk brugt madolie, men også af animalsk affaldsfedt fra fødevareindustrien, fiskeolie fra affaldsfisk og vegetabilsk olie.
HVO fremstilles ved en to-trins-proces kaldt hydrobehandling. Først mættes råmaterialer med brint ved høje temperaturer på over 300 ºC. Derefter følger yderligere et trin, som ændrer den kemiske struktur, så slutproduktet får de ønskede egenskaber.