Vælg bionedbrydelige smøremidler af hensyn til miljøet
Vi anbefaler bionedbrydelige smøremidler specielt til brug på skovmaskiner, entreprenørmaskiner, og maritimt udstyr, der anvendes i områder, hvor der er stor risiko for forurening af miljøet ved spild.
Bionedbrydelige smøremidler er baseret på syntetisk estere i stedet for mineralske olier.
Estere er kemiske forbindelser, der opstår, når en syre reagerer med en alkohol eller en fenol under vandfraspaltning (kondensation).
Estere findes udbredt i naturen og har den egenskab, at de nedbrydes meget hurtigt, hvis der er fugt og ilt til stede – som ved et spild på jorden. De fleste produkter nedbrydes 60 % i løbet af 28 dage og enkelte er oppe på en nedbrydelighed på 80 % på 28 dage.
De typiske anvendelsesområder er hydraulikolie, gearolie, stævnrørsolie og smørefedt.