Trafikknudepunkt i Aalborg Øst udvides med kraftig lynlader

Elbilister i og omkring Aalborg får nu endnu bedre muligheder for at ”tanke” strøm. Energiselskabet DCC Energi har nemlig netop officielt åbnet sin spritnye lynlader på trafikknudepunktet tæt ved Universitet, Gigantium og Nordjyske Motorvej. Dermed fortsætter udviklingen af det trafikale knudepunkt i Aalborg Øst, som Vejdirektoratet satte i gang tidligere på året.

”Målet med den udvikling, der lige nu sker på området i Aalborg, er at fremme mulighederne for samkørsel og mere bæredygtig mobilitet. Det involverer i sagens natur både offentlig transport, elcykler og elbiler. Og specielt sidstnævnte passer godt til vores ambitioner om at gøre livet som elbilist nemt og trygt. Derfor har vi også valgt at udbygge vores eksisterende lademuligheder på trafikknudepunktet, der består af mere traditionelle ladestandere, med en kraftig lynlader,” siger Søren Møller Maretti og tilføjer:

”Dermed har vi nu reelt en hel lille ladepark på området, der giver plads til, at otte elbiler kan lade på én og samme tid. Så kan de, der f.eks. har fået et lift med en kollega videre, bruge de traditionelle AC-ladere, mens elbilister, der hurtigt skal have strøm på, kan benytte vores lynlader. Med en kapacitet på hele 300 KW klarer den en opladning fra 20-80 procent på kun 20 minutter for de fleste moderne elbiler”.

Ud over lynladeren og de seks traditionelle AC-ladestandere byder trafikknudepunketet bl.a. også på et større antal parkeringspladser, grønne områder med borde og bænke, overdækket venteområde samt et nyetableret toilethus. Anlægget er et forsøg, hvor Vejdirektoratet ser på, om og hvordan eksisterende samkørselspladser i bynære områder og tæt på motorveje kan omdannes til effektive knudepunkter som mødesteder for flere forskellige transportformer.

Mange fordele på Shellservice.dk

Det skal være nemt at være bilist i en el- og hybridbil.

På shellservice.dk kan du nemt få et overblik over Shell tankstationer med de lynhurtige Shell Recharge ladere.

Du kan også bestille et Shell Mobilitetskort til betaling på ca. 11.000 ladestandere i Danmark

Fuld fart på med nye lynladere

Udbygningen af ladefaciliteterne tæt ved Nordjyske Motorvej er ifølge Søren Møller Maretti tæt forbundet med DCC Energis igangværende investeringer i lynladere i hele landet. Her har også flere nordjyske Shell tankstationer den senere tid åbnet for ladestandere. Blandt andet i Thisted, Saltum, Løgstør og senest i Klarup og på Engtoftevej i Aalborg. Og i dag tilbyder ca. 50 Shell tankstationer lynladning til de stadig flere elbilister i Danmark.

”På sigt vil op mod 100 af vores tankstationer blive udstyret med lynladere i stil med den, der nu er åbnet i Aalborg Øst. Vores tankstationer er velplaceret langs vejnettet, og det giver os gode muligheder for at hjælpe elbilisterne fra A til B. Men samtidig ser vi også på, om der er muligheder for at etablere ladere i samarbejde med andre parter, som vi netop har gjort i Aalborg,” siger han.

Betaling for både lynladning og ladning ved de seks øvrige AC 22 KW-standere på trafikknudepunktet i Aalborg sker med enten kreditkort, ladebrikker fra flere forskellige udbydere, med Shell Recharge-app’en eller med det nye Shell Card Mobilitetskort, som kan benyttes til betaling på ca. 11.000 ladestandere i Danmark og mere end 600.000 ladestandere i hele Europa.